New-circus-show at Makvärket, tomorrow evening! – Signe Anderskov – The Balance

Tuesday 24/10 at 19.30-20.15, tomorrow!, there will be a new-circus show at Makvärket. It is a solo performance by Signe Anderskov called The Balance. The event is organised by Jyderup Højskole and the entrance is free. Here’s a description of the show in danish only:

The Balance

– en moderne cirkusforestilling om balancens essens.

Oplev ekvilibristiske tricks og nervepirrende spænding, når håndstandsartisten Signe Løve Anderskov balancerer sig selv og andre objekter i et finurligt balancelaboratorium, hvor poetiske cirkusillusioner møder videnskabelig biomekanik, og hvor rå håndstandskoreografi og overraskende eksperimenter akkompagneres af tørre facts og filosofiske kommentarer.

The Balance er en fascinerende blanding af moderne cirkus, performance art og installationskunst. Her ophæves tyngdekraften ikke, og ikke alt ser legende let ud. For at indvi publikum i jagten på det magiske balancepunkt, arbejder artisten sig igennem både den virtuose triumf og det totale kollaps. Gennem koncentration, fordybelse og ro, men også frustrationer, stædighed og fiasko.Vi zoomer ind på artistens konstante kamp for balance i en ærlig, upoleret og rørende hyldest til balancesansen.

Mærk koncentrationen og fordybelsen i jagten på det magiske balancepunkt. Se tyngden møde letheden i skrøbelige balanceopstillinger, grin af de mislykkede forsøg, og hold vejret, når du mærker, at nu er den der… næsten.